Live tilbud
Leder du efter musik, der løfter stemningen og bringer glæde ind i rummet og måske endda starter dansegulvet? Uanset om du er til visepop med humor og kant, svingende country- og bluesklassikere eller en charmerende musikalsk duo, har vi et tilbud, der passer perfekt.
Oplev Klinke Solo, Klinke & Edisons eller Hr. & Fru Klinke – tre unikke live tilbud, der bringer liv, nærvær og begejstring til enhver begivenhed.
Find det perfekte musikalske indslag her! 🎶✨
Klinke Solo
Med sang, guitar og mundharpe på stativ skaber Michael Klinke en nærværende stemning med sine egne danske sange og altid med et glimt i øjet. Musikken er country-blues-inspireret "Visepop på dansk", og er fyldt med iørefaldende melodier og tekster, der tager fat på livets finurligheder og temaer som kærlighed, fred på jorden, at leve i nuet og frihed frem for alt - altid tilsat kant og humor.
Klinke udtrykker en stor kærlighed til vores nordiske lande, samtidig med at han med kærlig ironi og skarpe observationer synger om den tid, vi lever i.

Klinke & Edisons
Dansevenlige, humørsmittende, swingende Edisons har i godt og vel tre årtier forkælet de musikglade danskere med deres forrygende fortolkninger af 1950/60’ernes ikoner, eks. Elvis, Buddy Holly, Johnny Cash, Fats Domino, Everly Brothers, Bob Dylan o.m.fl. krydret med egne sange på dansk i samme musikalske genre.
I front står sanger, guitarist og mundharpefræser Michael Klinke. Bandet har udgivet godt en halv snes albums, som alle har opnået ganske betydelig airplay på især DRP4/P5.
Edisons var at finde på CD-udgivelsen DR Eldorado Jul 2010 og medvirkede desuden 2009–13 i tre sæsoner af TV2's TopCharlie.
Klinke modtog i 2014 en påskønnelsespris fra Danske Populærautorer (DPA).
Bandet består foruden Michael Klinke på sang, guitar og mundharmonika af Per Anker Andersen på elguitar, Lasse Brandt på trommer og Søren "Sailor" Sørensen på bas.
Bliv underholdt og overrasket i det gode selskab med Edisons.
Edisons leverer altid en festlig stemning og et smittende humør.

Hr. & Fru Klinke
Når Hr. og Fru Klinke optræder, får du det bedste fra folketrubaduren Michael Klinke og jazzsangerinden Lizette Flannov. De har sammensat et repertoire af 50'ernes og 60'ernes mest elskede country-, blues- og pophits, der forkæler øregangen og går lige i hjertet. Repetoiret består bl.a. af populære sange fra Johnny Cash, Patsy Cline, Bob Dylan, Dolly Parton, John Denver, Edith Piaf, Louis Armstrong og mange flere.
Lizette er en dygtig og charmerende sangerinde, der med sin smukke stemme især har høstet anerkendelse på den Københavnske jazzscene.
Michael Klinke og Lizette Flannov leverer musik i topkvalitet, samtidig med at deres kærlighed til musikken og hinanden skinner tydeligt igennem. Det musikalske ægtepar fra Nørrebro skaber en stemning af nærvær, varme og begejstring.
Vær klar til topunderholdning og musikalsk kærlighed med Hr. og Fru Klinke.
